Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Vask af dyne: Vores guide til dynevask der fjerner alle bakterier og skåner dynen på bedst mulig vis

Vask af dyne: Vores guide til dynevask der fjerner alle bakterier og skåner dynen på bedst mulig vis

Vask af dyne: Vores guide til dynevask der fjerner alle bakterier og skåner dynen på bedst mulig vis

En god nats søvn er afgørende for vores velvære, både fysisk og mentalt. Men vidste du, at din dyne kan have stor indflydelse på kvaliteten af din søvn? Dyner samler støv, husstøvmider og andre allergener over tid, hvilket kan forårsage og/eller forværre allergier, astma og generel søvnløshed.

Derfor har vi udarbejdet en omfattende guide til vask og vedligeholdelse af dine dyner og puder, så du kan sikre dig et sundt og allergivenligt sovemiljø.

Men først og fremmest...

Hvornår skal du vaske din dyne?

  • Generelt: Som tommelfingerregel skal du vaske din dyne hver 3. måned. Mange tror fejlagtigt at dyner bør vaskes oftere, men ved at vaske dynen for ofte, kan du forværre dunene og deres isoleringsevne.
  • Allergikere: Hvis du lider af allergi eller astma, anbefales du at vaske din dyne hver anden måned. Selvom det kan forværre dynen (alt afhængigt af dynens fyld), bør du prioritere at vaske dynen oftere – og derved også udskifte dynen oftere.
  • Efter sygdom: Vask din dyne efter at du har haft en sygdom, for at forhindre spredning af bakterier.
  • Synlige pletter: Vask din dyne hvis der er synlige pletter på den.

Hvordan vasker du din dyne? Trin for trin:

Inden du begynder at vaske din dyne, er der nogle vigtige forberedelser at tage højde for:

Før du vasker:

  1. Tjek vaskeanvisningen: Før du vasker din dyne, skal du altid tjekke vaskeanvisningen på dynen. De fleste dyner kan vaskes ved 60 grader, men nogle dyner skal vaskes ved en lavere temperatur. Hvis du har en dyne der skal vaskes ved lavere end 60 grader, bør du være opmærksom at alle bakterier nødvendigvis ikke fjernes når dynen vaskes.
  2. Vælg det rigtige vaskemiddel: Brug et vaskemiddel uden enzymer, da enzymer kan ødelægge dun og fibre (fibre er betegnelsen for fyldet i fiberdyner). Vaskemidler beregnet til uld er ofte en sikker løsning, da de typisk ikke indeholder enzymer.
  3. Fjern betrækket: Fjern betrækket fra din dyne. Betrækket bør vaskes separat – også ved 60 grader. Hvis du har allergi eller astma, bør du overveje at investere i et husstøvmidebetræk, der er tætvævet nok til at husstøvmider ikke kan trænge igennem betrækket.
  4. Kontroller dynens tilstand: Tjek om dynen har huller eller revner. Hvis den er beskadiget, bør du overveje at købe en ny dyne.
  5. Kapacitet i vaskemaskinen: Sørg for, at din vaskemaskine har tilstrækkelig kapacitet til at vaske dynen effektivt. En overfyldt vaskemaskine kan forhindre, at dynen bliver ordentligt ren. Vær særligt opmærksom på dette, hvis du vasker flere dyner ad gangen i samme maskine.

Vask af dyne:

  1. Temperatur: Vask din dyne ved 60 grader. Dette er nødvendigt for at sikre, at husstøvmiderne dør. Husstøvmider dræbes ved 55 grader, men for at være sikker på at alle allergener fjernes, anbefales 60 grader altid. Vask ved lavere temperaturer kan ikke garantere, at alle allergener fjernes.
  2. Brug den rigtige mængde vaskemiddel: Følg altid doseringsvejledningen på vaskemidlet.
  3. Vaskeproces: Placer dynen i vaskemaskinen og start et program beregnet til skånsomme tekstiler. Hvis din vaskemaskine har en ekstra skyllecyklus, brug denne for at sikre, at alle sæberester fjernes.
  4. Undgå skyllemiddel: Skyllemiddel kan efterlade rester på dynen, som kan irritere huden og forårsage forværring af allergier.
  5. Rengør din vaskemaskine: Overvej at vask din vaskemaskine med et rengøringsmiddel til vaskemaskiner efter at du har vasket din dyne – særligt, hvis du skal vaske flere dyner og gerne vil undgå at evt. bakterier og allergener fra en dynevask overføres til den næste dyne der skal vaskes.

Tørring af dyne:

  1. Tør din dyne i tørretumbleren: Brug en tørretumbler på lav varme. Tilføj et par tennisbolde til tørretumbleren for at forhindre, at dunene klumper sammen. Dette hjælper med at holde dynen luftig og ensartet.
  2. Ryst din dyne: Når din dyne er tør, skal du ryste den godt for at lufte den ud og genoprette dens oprindelige form.
  3. Fuldstændig tørring: Sørg for, at dynen er helt tør, før du bruger den igen. Enhver fugtighed, der efterlades i dynen, kan være et ynglested for husstøvmider, bakterier, mug og føre til dårlig lugt.

Sådan vælger du den rette dyne:

Hos Astma Allergi Shoppen har vi sammensat et bredt udvalg af allergivenlige dyner. Vi forhandler udelukkende allergivenlige dyner, der har opnået flere væsentlige certificeringer som Asthma Allergy Nordic, NOMITE, OEKO-Tex 100 og mange andre.

Hvis du lider af allergi eller astma, er det vigtigt at vælge en allergivenlig dyne. Allergivenlige dyner er lavet af materialer, der er modstandsdygtige over for husstøvmider og andre allergener. De er også nemme at vaske og tørre. Overvej desuden også:

  • Materiale:

Overvej om du foretrækker en dundyne eller en fiberdyne. Dundyner er kendt for deres isoleringsevne og lethed, mens fiberdyner er robuste, tåler hyppig vask og typisk er lidt billigere.

  • Sæson:

Vælg en dyne, der passer til årstiden. Overvej en sommerdyne til de varme måneder og en vinterdyne til de koldere måneder. Alternativt findes der også eminente helårsdyner der kan bruges året rundt, men ofte er lidt dyrere.

Tak fordi du læste med. Vi håber, at denne guide har været nyttig og hjælper dig med at opretholde en ren og allergivenlig søvnoplevelse.

Tag et kig på vores udvalg af allergivenlige dyner og find den, der passer bedst til dine behov nedenfor: