Skimmelsvamp Test (DNA prøve)
✅ Allergicertificeret
✅ Særligt udvalgt produkt
EN DNA test er den mest præcise metode der findes til at be -eller afkræfte om du har skimmelsvamp i din bolig. Og ud fra DNA testen i kombination med fugtmålinger, er det også muligt ret præcist at finde ud af hvor skimmelsvampen sidder, selvom den ikke er synlig.
Vi har indgået et samarbejde med Skimmelconsult (og ingen andre end Danmarks skimmel nørd og guru Carsten Henningsen). De kører i hele Danmark og vil med deres højt specialiserede udstyr og laboratorieprøver identificere de svampesporer der evt. måtte være i dit hjem. De vil ligeledes fremlægge en handlingsplan for dig med de tiltag de vil anbefale for at komme skimmelsvampen til livs.
Skimmelconsult kan stå for saneringen hvis du ønsker det (ikke inkluderet her) og de arbejder også sammen med advokater, er vant til at gå i dialog med kommuner og boligselskaber. De arbejder ligeledes sammen med håndplukkede håndværkere, hvis skaden er omfattende. Og de arbejder sammen med læger, biologer, arbejdstilsynet og mange flere. Du vil altså være i gode hænder uanset hvad prøverne måtte vise.
Hvad jeg godt kan li´ved Carsten og Skimmelconsult er deres helt eminent nørdede tilgang til skimmel. Jeg vil vove at påstå at de ved næsten ALT der er at vide om de mange forskellige skimmelsvampe. Og jeg kan godt li´ deres grundige og utrættelige interesse i at komme til bunds i alle sager.
Du får:
- Prøvetagning og prøveopsamling af Carsten Henningsen
- Laboratorieanalyse med svar indenfor 3-5 dage
- Rapportering, rådgivning og handlingsplan over telefon
- Én kontaktperson
- Astma Allergi Shoppens blåstempling
Læs mere om DNA prøven i fanerne ➡️.
Se et eksempel på laboratorie-prøven ved at klikke her ➡️
Står du og skal købe nyt hus, så overvej om du ikke skal tage Carsten under armen og lige sikre, at huset ikke har skjult skimmelsvamp (og evt. skjulte vandskader).
Hvad er en DNA test?
Hvordan foregår testen?
Hvorfor er det vigtigt?
Hvor gemmer skimmelsvamp sig?
Efter prøven. Hvad så?
Laboratoriet
Vælg muligheder
Eksperter i skimmelsvamp
Mød Skimmelconsult
Hos firmaet Skimmelconsult arbejder de indgående med både test og bekæmpelse af skimmelsvamp. Med en kombination af dybdegående ekspertise og avanceret teknologi inden for DNA-analyse af skimmelsvamp, hjælper deres rådgivere og specialister dagligt folk med at udføre diagnostik og løsninger på forskellige skimmelsvampsudfordringer.
Vi har sat et samarbejde op med Skimmelconsult og én af deres mest nørdede eksperter, Carsten Henningsen. Carsten (vil vi vove at påstå) ved alt, der er at vide om skimmelsvamp, identificering og udbedring. Han nørder i emnet i hvad, der ligner døgndrift og samarbejder desuden med læger, kommuner, boligselskaber, advokater og mange andre aktører, som bl.a. kan opleve udfordringer med skimmel.
Herunder kan du læse mere om forskellige skimmeltyper, hvilke symptomer, man kan opleve samt hvordan skimmel typisk opstår i boligen:
Hvilke slags skimmel findes der?
Typer af skimmelsvamp
I hjemmet kan der findes mange forskellige typer skimmelsvampe, og deres indvirkning på helbredet og miljøet varierer. Skimmelsvampe er en naturlig del af økosystemet, men deres tilstedeværelse indendørs kan være problematisk, især når væksten er omfattende. Nogle skimmelsvampe er harmløse for de fleste mennesker, mens andre kan udgøre alvorlige helbredsrisici, især for dem med allergier, astma eller svækket immunforsvar.
Finder du skimmel i dit hjem, er det dog altid vigtigt at identificere årsagen til fugtproblemet og fjerne kilden, da ingen skimmelarter bør ignoreres over længere tid.
Herunder har vi listet 7 forskellige typer af skimmelsvamp:
1. Aspergillus:
Kendetegn: Almindelig i husholdninger, især i støv og fugtige områder.
Helbredsrisici: Kan forårsage allergiske reaktioner og, i sjældne tilfælde, alvorlige infektioner (aspergillose) hos personer med svækket immunforsvar.
2. Penicillium:
Kendetegn: Vokser ofte på fugtige overflader, som tapet, tæpper og isolering. Har en grønlig eller blålig farve.
Helbredsrisici: Kan give allergiske reaktioner og producere mykotoksiner, der kan irritere luftvejene.
3. Cladosporium:
Kendetegn: Findes ofte på træ, tekstiler og i vindueskarme. Har en sort eller olivengrøn farve.
Helbredsrisici: Forårsager sjældent alvorlige helbredsproblemer, men kan udløse allergiske reaktioner og astma.
Hvilke slags skimmel findes der?
Flere typer af skimmelsvamp
4. Stachybotrys chartarum (sort skimmel):
Kendetegn: Kræver meget fugt for at vokse og findes ofte på våde gipsplader, tapet og isolering. Har en mørk farve og en slimagtig tekstur.
Helbredsrisici: Producerer mykotoksiner, der kan give alvorlige symptomer som hovedpine, træthed, hudirritation, luftvejsproblemer og neurologiske symptomer.
5. Alternaria:
Kendetegn: Ses ofte i fugtige områder som badeværelser og omkring vinduer.
Helbredsrisici: Kan forårsage allergier og astma, men er sjældent farlig for raske personer.
6. Fusarium:
Kendetegn: Trives på våde tekstiler og planter. Har en pink, rød eller hvid farve.
Helbredsrisici: Kan forårsage allergier, hudinfektioner og, i sjældne tilfælde, alvorlige infektioner hos immunkompromitterede.
7. Chaetomium:
Kendetegn: Vokser på våde byggematerialer og har en karakteristisk muggen lugt.
Helbredsrisici: Kan udløse allergier og producerer toksiner, som kan være skadelige i høje koncentrationer.
Symptomer på skimmelsvamp
Allergifremkaldende sporer
Risikoen for at udvikle allergi overfor skimmelsvampesporer er stor, hvis skimmelvæksten først er kommet ind og leve ind i din bolig. Svampene formerer sig ved hjælp af sporer, der frigøres til luften i store mængder. Og det er netop disse mange sporer, der er årsagen til allergiske reaktioner.
Symptomerne
Symptomer på skimmel kan være alt fra irritation af øjne, næse og luftveje til hovedpine, træthed, hoste samt hududslæt og kløe. Desuden vil personer med allergi og astma ofte opleve at være særligt følsomme overfor skimmel.
Astmatikere kan f.eks. opleve forværrede astmasymptomer, som så hyppigere anfald, mens mange allergikere kan få kraftigere reaktioner som nysen, hævelse eller allergisk udslæt. Folk med høfeber kan f.eks. også opleve slemmere symptomer.
Derudover kan folk med et svækket immunsystem være mere modtagelige for infektioner eller svampebetingede sygdomme.
Levevilkår for skimmelsvamp
Hvordan opstår skimmel?
Skimmelsvamp har brug for henholdsvis Ilt, organisk materiale og høj luftfugtighed for at kunne formere sig. Det betyder, at de nærmest kan vokse overalt i boligen, hvis blot der er høj luftfugtighed.
Skimmelsvampe kan leve mange forskellige steder i vores omgivelser, eksempelvis i pap og papir, på rådne eller grønne planter, i jord og så selvfølgelig i fugtige byggematerialer, herunder i vægge, tapet og lignende steder, hvor der kan ophobe sig fugt.
Spredning af sporer og formering
Skimmelsvamp vokser og spreder sig ved hjælp af svampesporer som frigives i luften, når de er i det rette miljø med den rette luftfugtighed.
Under de rette forhold kan skimmelsvamp faktisk begynde at vokse inden for blot 24-48 timer efter at en overflade er blevet fugtig.
Levevilkår for skimmel
Skimmelsvamp lever som sagt i fugtige miljøer. Her gælder det i særlig grad våde materialer som træ, tapet, tekstiler eller beton.
Skimmelsvamp bruger her organisk materiale som næring til at kunne sprede sig.
Når vi taler temperatur trives skimmelsvamp typisk i en temperatur mellem 10–35°C, hvilket altså betyder, at det kan vokse i de fleste hjem.
Undgå høj luftfugtighed
Forebyg skimmel med en affugter
Døjer du med for høj luftfugtighed i din bolig, er det en god idé at kigge på forebyggelse af evt. skimmel. En god affugter kan nemlig hjælpe på udfordringer med høj fugtighed og dermed minimere svampevækst-betingelserne, da skimmel både spreder og formerer sig ved hjælp af fugtige omgivelser.
Luftfugtigheden skal optimalt set ligger i niveauet mellem 30-60 procent. Ved en relativ luftfugtighed under 60 % har skimmelsvamp meget svært ved at vokse, da den dermed ikke får nok fugt fra omgivelserne.
Bonus: Også husstøvmider lever af fugtige omgivelser, så dem kan man med fordel få minimeret i samme ombæring ved hjælp af en effektiv affugter.
Tjek vores udvalg af affugtere på shoppen HER
Rens luften for skimmel
Minimér skimmelsvampesporer med en luftrenser
Når det gælder skimmel er det vigtigt altid at få lokaliseret og fjernet selve kilden til skimmelproblemet, evt. ved hjælp af professionel hjælp og rådgivning.
Dog kan det være nyttigt at gøre brug af en god luftrenser med HEPA-filter, da den kan hjælpe med at rense luften for skimmelsvampespore og dermed sænke de sundhedsskadelige virkninger fra skimmelsporerne.
Se vores udvalg at luftrensere på shoppen HER
Forebyg skimmelvækst i din bolig
Få hjælp af en affugter
Gratis fragt v. køb over 499,-
Kun 39 kr. til pakkeshop ved køb under 499 kr.
Ved køb over 499 kr. er fragten gratis til valgfri pakkeshop.
Levering til privatadresse koster 49 kr. (husk at være hjemme eller have givet GLS fuldmagt til at stille ordren).
Nem returnering
Returnering koster 39 kr. Du finder returblanket her:
Vær opmærksom på at varer med hygiejneforsegling ikke kan returneres hvis forseglingen er brudt.
LEVERING
Hvis du bestiller inden kl. 12, bliver ordren leveret dagen efter, på hverdage.
Alle ordrer leveres med GLS eller DAO.
Vi er lige her
KONTAKT OS
Har du spørgsmål til et produkt eller andet i forhold til allergi, astma og eksem, så tøv ikke med at skrive eller ringe.
Tlf. 42 92 58 65 (mellem kl. 10-14 på hverdage)
Mail: kristina@astmaallergishoppen.dk
Om Astma Allergi Shoppen
"Tak fordi du er landet på min shop og hvis du ender med at købe noget - tak for tilliden. Jeg vil gøre mit ypperste for at leve op til tilliden og lægge mig i selen for, at give dig den bedste og ærlige service.
Min søn, Elliot, har et hav af allergier, allergiudløst astma og eksem. At finde vej rundt i junglen af allergivenlige produkter kan være svær, så jeg er her for at hjælpe dig. Jeg har nemlig lavet al research arbejdet i forbindelse med min søns allergier og alt det arbejde kan nu komme dig til glæde".
Alle produkter i Astma Allergi Shoppen er håndplukkede.
Kristina, Stifter