Er allergi arveligt?👴
Skal man give et kort svar på, om allergi er arveligt er svaret ja. Kigger vi på forskningen inden for området, ser det ud til, at arvelighed spiller en stor rolle, men dog også at gener og miljø ofte arbejder sammen i udviklingen af allergi.
Kigger man på begrebet “atopi” beskriver dette en familiær tendens eller genetisk arvelighed til at udvikle de såkaldte IgE-medierede allergier, her eksempelvis høfeber og atopisk eksem.
Tvingestudier viser også, at visse allergiske sygdomme har høj arvelighed, fx estimerer studier, at atopisk eksem har høje arvelighedstal og ved astma ses også betydelig genetisk komponent i tvillingestudier. Men præcis hvor meget der skyldes gener versus miljø, varierer mellem sygdomme og typer af studier.
Flere danske studier peger på, at netop miljøfaktorer, herunder indeklima, rygning, luftforurening, tidlig eksponering m.m., kan være udslagsgivende for, hvem der udvikler allergi. Forskning fra bl.a. Aarhus Universitet og Videncenter for Allergi viser f.eks., at et landligt miljø med varierede bakterier og svampe kan dæmpe eller forebygge allergi, mens opvækst i storbyer kan øge risikoen.
Opsummeret
Selv uden allergi i familien, vil der være en risiko for, at et barn udvikler allergier. Kigger vi ind i forskningen ser det ud til, at allergier både kan have at gøre med arvelighed og forskellige faktorer i vores miljø.