□
□
Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Gulvvasker - til et renere og mere allergivenligt hjem

En gulvvasker er mere end et rengøringsredskab. For dig med allergi eller astma kan den være med til at holde støv, pollen og andre allergener væk fra gulvet, så du og din familie kan trække vejret friere. I Astma Allergi Shoppen finder du flere typer af gulvvaskere, herunder ledningsfrie gulvmopper, multifunktionelle damprensere, dampmopper med indbygget støvsuger samt robotstøvsugere med moppefunktion.

Sorter efter

Brug af gulvvasker

Hvorfor anvende en gulvvasker og hvilken gulvvakser er bedst?

Døjer du med allergi eller astma spiller renlighed og sundhed i hjemmet en stor rolle for dit daglige liv, og her kan en gulvvasker være et vigtigt redskab i dagligdagen. Der findes alt fra traditionelle gulvmopper til innovative dampmopper med et væld af forskellige funktioner. Mulighederne er derfor mange for tage rengøring i hjemmet til det næste niveau.

Hvilken gulvvasker der er bedst til netop dit behov afhænger dog af dine specifikke rengøringsrutiner, herunder hvor hyppigt og hvilke typer flader, du ønsker at rengøre.

Nedenfor udforsker vi vores nøje udvalgte typer af gulvvaskere og fortæller, hvorfor vi har valgt netop disse varianter, og hvordan de hver især kan bidrage til en dybdegående effektiv rengøring.

Typer af gulvvaskere

De forskellige typer af gulvvaskere

Gulvmoppe: Ledningsfri gulvvask

En ledningsfri gulvmoppe er et praktisk valg, hvis du gerne vil gøre den løbende gulvvask nemmere. Den er let at tage frem, nem at manøvrere rundt i hjemmet og velegnet til hårde gulve som træ, klinker, vinyl og laminat.

Gulvmoppen holder rent og beskidt vand adskilt, så du ikke vasker videre med det samme snavsede vand. Det gør rengøringen mere hygiejnisk og hjælper med at fjerne støv, pollen og andre allergener fra gulvene.

Den ledningsfri funktion gør samtidig gulvmoppen nem at bruge i hverdagen – også når du bare hurtigt vil friske gulvene op uden først at finde ledning og stikkontakt frem.

Tjek vores gulvmoppe fra Severin

Typer af gulvvaskere

Gulvvasker med indbygget støvsugning: To funktioner i én

En gulvvasker med indbygget tørrum-støvsuger er et godt valg, hvis du gerne vil gøre den daglige gulvrengøring mere enkel. Vores UWANT D700 Pro våd- og tørstøvsuger både støvsuger og vasker gulvet i samme arbejdsgang, så støv, pollen, dyrehår, krummer og vådt snavs kan opsamles, mens gulvet samtidig bliver vasket. Den arbejder med separate beholdere til rent og beskidt vand, så gulvet hele tiden rengøres med rent vand.

Denne type gulvvasker giver især mening, hvis du har mange hårde gulve og gerne vil spare et ekstra trin i rengøringen. Maskinen er derudover også ledningsfri og kører på et genopladeligt batteri, så du nemt kan tage den frem og bevæge dig rundt i hjemmet uden at skulle skifte stikkontakt undervejs.

fjern_støvmider_og_bakterier_med_damp

Typer af gulvvaskere

Damprenser: Til gulve og mange andre overflader

En damprenser er en alsidig løsning, hvis du både vil kunne rengøre hårde gulve og en række andre overflader i hjemmet ved hjælp af varm damp. Den er særligt oplagt, når du ønsker en mere grundig rengøring uden brug af kemiske rengøringsmidler. Vores Kärcher SC 2 Deluxe kommer med flere forskellige mundstykker og kan derfor bruges på blandt andet hårde gulve, klinker, fuger, armaturer, håndvaske, komfur og glas.

Det gør damprenseren til et godt valg, hvis du gerne vil have én fleksibel rengøringsmaskine, som kan bruges flere steder i hjemmet – ikke kun til selve gulvvasken. Husk blot altid at sikre dig, at den overflade, du vil rengøre, tåler varm damp.

Tjek vores udvalg af damprensere HER

Typer af gulvvaskere

Den multifunktionelle - robotstøvsuger

En robotstøvsuger med indbygget moppefunktion kombinerer to rengøringsfunktioner i én enhed: støvsugning og vask af gulv. Det smarte ved denne type er, at den kan give en mere grundig rengøring uden man selv skal gøre ret meget - helt ideelt for allergikere, da man dermed undgår selv at stå for de mange hyppige rengøringer.

Med vores model IRobot Roomba Combo 115+ får du en avanceret robotstøvsuger med indbygget moppefunktion, der både kan håndtere støvsugning og gulvvask i én arbejdsgang. Støvsugeren justerer selv vandmængde og kan aktivere SmartScrub til ekstra grundig gulvvask.

Den er også udstyret med tæpperegistrering, hvilket betyder, at den automatisk undgår at moppe tæpper, så de forbliver tørre.

Overblik: Hvilken gulvvasker skal du vælge?

Den rigtige løsning til gulvvask afhænger af dine specifikke præferencer og rengøringsrutiner, herunder hvilke typer af flader, du vil rengøre, hvor nemt det skal være at få gjort i hverdagen samt hvor meget tid, du ønsker selv at bruge på det.

Bedst til Fordel
Gulvmoppe (ledningsfri)
Dig, der ønsker en enkel løsning til hurtig og hyppig gulvvask Let, fleksibel og nem at tage frem til den løbende rengøring – helt uden ledning
Gulvvasker med indbygget støvsuger
Dig, der gerne vil støvsuge og vaske gulvet i samme arbejdsgang Opsamler både tørt og vådt snavs samtidig med gulvvasken og sparer dermed et ekstra rengøringstrin
Damprenser
Dig, der ønsker en alsidig og effektiv maskine til både gulve og flere andre overflader i hjemmet Rengør effektivt med varm damp og kan, afhængigt at model og mundstykke bruges til både gulve, fliser, fuger og andre overflader
Robotstøvsuger med moppefunktion
Dig, der ønsker automatisk og hyppig rengøring med mindst muligt arbejde Støvsuger og vasker automatisk og hjælper med løbende at holde støv og snavs nede uden meget manuelt arbejde

Gulvmoppe (ledningsfri)

Bedst til
Dig, der ønsker en enkel løsning til hurtig og hyppig gulvvask
Fordel
Let, fleksibel og nem at tage frem til den løbende rengøring – helt uden ledning

Gulvvasker med indbygget støvsuger

Bedst til
Dig, der gerne vil støvsuge og vaske gulvet i samme arbejdsgang
Fordel
Opsamler både tørt og vådt snavs samtidig med gulvvasken og sparer dermed et ekstra rengøringstrin

Damprenser

Bedst til
Dig, der ønsker en alsidig og effektiv maskine til både gulve og flere andre overflader i hjemmet
Fordel
Rengør effektivt med varm damp og kan, afhængigt at model og mundstykke bruges til både gulve, fliser, fuger og andre overflader

Robotstøvsuger med moppefunktion

Bedst til
Dig, der ønsker automatisk og hyppig rengøring med mindst muligt arbejde
Fordel
Støvsuger og vasker automatisk og hjælper med løbende at holde støv og snavs nede uden meget manuelt arbejde

Derfor har vi udvalgt disse gulvvaskere

Vores specifikke sortiment af gulvvaskere er udvalgt, fordi disse modeller kombinerer effektiv fjernelse af støv, pollen og andre allergener med en løsning, der er praktisk at bruge i hverdagen.

For mange af vores kunder med allergi eller astma er det afgørende, at gulvet kan rengøres ofte og grundigt uden brug af unødige kemikalier.

Derfor har vi bl.a. udvalgt dampmoppeløsninger, der renser med vand eller varm damp alene eller endda er kombineret med støvsugning samt robotstøvsugere med moppefunktion, der gør det muligt at holde gulvet rent langt oftere, end de fleste ville nå at gøre det manuelt.

vedligeholdelse

Vedligeholdelse: Sådan sikrer man langvarig holdbarhed af en gulvvasker

For at din gulvvasker eller damprenser fungerer optimalt over tid, er det vigtigt med lidt løbende vedligeholdelse. Heldigvis kræver det som regel ikke ret meget.

Rengøring efter brug: Tøm beholdere for støv og beskidt vand, og rengør moppe, børster eller mikrofiberpuder efter behov. Det mindsker ophobning af snavs og gør maskinen klar til næste rengøring.

Kontrol af filtre: Har din gulvvasker indbygget støvsugerfunktion og filter, bør filteret kontrolleres og rengøres eller udskiftes efter producentens anvisninger. Et rent filter er vigtigt for at bevare en god filtrering og ydeevne.

Batteri og opladning: På ledningsfrie modeller bør du følge producentens anbefalinger for opladning og opbevaring af batteriet, så det holder længst muligt.

Børster, mundstykker og dyser: Fjern jævnligt hår og snavs fra børster og mundstykker. På damprensere bør du også holde øje med, at dampdyserne ikke bliver tilstoppede.

Afkalkning: Damprensere kan have behov for afkalkning, især i områder med hårdt vand. Følg altid producentens anvisninger til den enkelte model.

Opbevaring: Opbevar maskinen et tørt og rent sted, når den ikke er i brug, og sørg gerne for, at beholdere og rengøringsdele er tørre inden opbevaring.

Guide til gulvvask

Sådan bør man vaske sine gulve, trin-for-trin

1. Valg af rengøringsudstyr: Vælg det udstyr, der passer bedst til dit behov. Dampmopper er gode til grundig rengøring med damp, mens ledningsfrie gulvvaskere med indbygget støvsuger kombinerer støvsugning og gulvvask i én arbejdsgang. Det gør dem praktiske, hvis du ønsker en enkel alt-i-en løsning.

2. Forberedelse før rengøring: Bruger du en gulvvasker uden støvsugerfunktion, bør du støvsuge først, så løst støv og snavs fjernes. En støvsuger med HEPA-filter er et godt valg, da den effektivt opfanger små partikler og begrænser, hvor meget støv der sendes tilbage i rummet.

3. Påfyldning og opvarmning: Fyld gulvvaskeren eller damprenseren med vand. Ved meget hårdt vand kan destilleret vand være en fordel for at mindske kalkaflejringer. Tænd maskinen, og vent til den er klar til brug.

4. Gulvvask: Før gulvvaskeren jævnt hen over gulvet. Ved brug af damp kan varmen hjælpe med at løsne fastsiddende snavs. Undgå at lade varm damp ramme det samme område for længe, og kontrollér altid, at gulvet tåler damp.

5. Afslutning: Lad gulvet tørre helt, før møbler og andre genstande sættes på plads igen. Rengør eller tøm maskinen efter brug efter producentens anvisninger, så den er klar til næste gulvvask.

Med den rette metode bliver det lettere at holde gulvene rene i hverdagen – særligt i hjem, hvor man gerne vil mindske støv og andre partikler.

Typer af gulve og gulvvask

OBS: Hvilke gulvtyper tåler en gulvvasker?

Vi har her samlet en liste over hvilke typer af gulve, som kan tåle gulvvask og hvilke typer gulve som regel er et no go. Dermed kan du sikre dig, at du ikke kommer til at ødelægge dine gulve i forbindelse med rengøringen.

Fliser/klinker
- Ja

Laminat
- Ja, med forsigtighed – undgå for meget fugt

Vinyl
- Ja

Forseglet/lakeret træ
- Ja, men undgå for meget varme/damp på ét sted

Ubehandlet træ
- Nej, kan tage skade af fugt

Kork
- Nej/med stor forsigtighed

Visse naturstensgulve
- Tjek producentens anvisning

🔴 Tjek altid både gulvets og gulvvaskerens vejledning i forhold til gulvtype før brug.

FAQ Gulvvasker

  • Hvad er en gulvvasker?

    En gulvvasker er et rengøringsapparat designet til effektivt at rengøre og vedligeholde forskellige typer af gulvoverflader. De varierer fra manuelle til elektriske modeller og kan inkludere funktioner som damprensning, støvsugning og mopping. De er ideelle til dybdegående rengøring og fjernelse af støv, snavs og allergener.

  • Er en gulvvasker godt for dig med allergi eller astma?

    Ja, regelmæssig gulvvask med en gulvvasker kan hjælpe med at fjerne støv, pollen og andre allergener fra gulvoverflader, hvilket kan bidrage til et bedre indeklima og færre symptomer som hoste og irritation.

  • Hvilken gulvvasker er den bedste?

    Den bedste gulvvasker afhænger af dine specifikke behov. For store områder og allergikere anbefales en model med HEPA-filter eller en dampmoppe. Til daglig let rengøring er en ledningsfri støvsuger praktisk. Overvej også funktioner som batterilevetid, sugeevne og tilbehør til forskellige gulvtyper.

  • Hvor ofte bør man vaske ens gulve?

    Hyppigheden af gulvvask afhænger af trafikken i hjemmet og tilstedeværelsen af husdyr eller allergikere. Generelt anbefales det at vaske gulve minimum én gang om ugen. I hjem med husdyr eller høj fodtrafik kan det være nødvendigt at vaske oftere for at opretholde hygiejnen.

  • Hvad er forskellen på en dampmoppe og en almindelig gulvmoppe?

    En dampmoppe renser med varm damp uden kemikalier og kan dræbe en stor del af bakterier og husstøvmider, mens en almindelig gulvmoppe primært renser med vand og eventuelt rengøringsmiddel. Dampmopper egner sig typisk bedre til dybdegående rengøring.

  • Kan en robotstøvsuger med moppefunktion erstatte manuel gulvvask helt?

    En robotstøvsuger med moppefunktion kan klare det meste af den daglige rengøring automatisk, men ved kraftigt tilsmudsede gulve eller pletter kan det stadig være nødvendigt med manuel gulvvask ind imellem.

  • Skal jeg støvsuge, før jeg bruger en dampmoppe?

    Ja, medmindre du bruger en kombineret støvsuger/dampmoppe, bør du støvsuge gulvet først, så du undgår at sprede løst snavs rundt, når du vasker gulvet.

  • Kan man bruge almindeligt postevand i en dampmoppe?

    Ja, men hvis du bor i et område med hårdt vand, anbefales det ved visse modeller at bruge destilleret vand for at undgå kalkaflejringer i maskinen. Tjek altid den konkrete maskines vejledning.

  • Hvor længe holder en gulvvasker typisk?

    Levetiden afhænger af model og vedligeholdelse, men med regelmæssig rengøring, filterudskiftning og korrekt opbevaring kan de fleste gulvvaskere holde flere år.

  • Findes der gulvtyper der ikke må vaskes med en gulvvasker?

    Ja, visse gulvtyper som ubehandlet træ, kork eller nogle typer af sten, kan tage skade af vand eller damp fra en gulvvasker. Det er vigtigt at tjekke producentens anvisninger for både gulv og gulvvasker for at sikre, at de er kompatible.

  • GRATIS FRAGT V. KØB OVER 499,-

    Kun 39 kr. til pakkeshop ved køb under 499 kr.

    Ved køb over 499 kr. er fragten gratis til valgfri pakkeshop.

    Levering til privatadresse koster 49 kr. (husk at være hjemme eller have givet GLS fuldmagt til at stille ordren).

    NEM RETURNERING

    Returnering koster 39 kr. Du finder returblanket her:

    RETURPORTAL

    Vær opmærksom på at varer med hygiejneforsegling ikke kan returneres hvis forseglingen er brudt.

    LEVERING

    Hvis du bestiller inden kl. 12, bliver ordren leveret dagen efter, på hverdage.

    Alle ordrer leveres med GLS eller DAO.

    Artikler om rengøring

    Bedste_robotstøvsuger_til_dørtrin_i_hjemmet
    rengøring

    Robotstøvsuger og dørtrin - det skal du vide

    Vi giver en gennemgang af, hvad du skal tænke over, når du bruger en robotstøvsuger i dit hjem, og hvordan du sikrer dig, at du undgår problemer med dørtrinene, som kan stå i vejen for en ellers ef...

    Læs mere
    Valg af støvsugerposer
    rengøring

    Valg af støvsugerposer

    Velkommen til pose-junglen! Der findes et hav af støvsugerposer på markedet – fra originale poser designet til helt specifikke støvsugere til uoriginale alternativer, der lover samme funktion til e...

    Læs mere
    Bedste støvsuger
    rengøring

    Bedste støvsuger

    Støvsugning er noget af det absolut vigtigste, når man lider af allergi, astma eller andre lungesygdomme. Med en god og effektiv støvsugning kan man opfange og minimere langt de fleste allergifremk...

    Læs mere
    Purchase options
    Select a purchase option to pre order this product
    Countdown header
    Countdown message


    DAYS
    :
    HRS
    :
    MINS
    :
    SECS