Kosttilskud

C-vitamin er kendt for sine antioxidante egenskaber, og det spiller en vigtig rolle i immunsystemet. Der er en del forskning, der peger på, at C-vitamin kan have en positiv effekt på allergiske tilstande, selvom det ikke er en universel kur. Her er et lille overblik over, hvad forskningen siger om C-vitamin og allergi.

Antioxidant virkning og inflammation

Allergier udløser ofte en inflammatorisk reaktion i kroppen, som kan forårsage oxidative skader på cellerne. C-vitamin fungerer som en kraftig antioxidant, der hjælper med at neutralisere frie radikaler, hvilket kan reducere den samlede inflammationsbyrde. Ved at mindske oxidativt stress kan C-vitamin potentielt afhjælpe nogle af de inflammatoriske processer, der driver allergiske reaktioner.

Anti-histaminsk effekt

Histamin er en kemisk forbindelse, der frigives i kroppen som reaktion på allergener og forårsager mange af de klassiske allergisymptomer som kløe, nysen, hævelse og rødme. Forskning har vist, at C-vitamin kan reducere niveauet af histamin i kroppen. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American College of Nutrition viste, at højere doser af C-vitamin kunne sænke histaminniveauerne i blodet. Dette tyder på, at C-vitamin kan fungere som en mild, naturlig antihistamin.

C-vitamin og høfeber

Der er også undersøgelser, der tyder på, at C-vitamin kan hjælpe med at lindre symptomerne på allergisk rhinitis (høfeber). Et studie fra 2013, offentliggjort i Medical Science Monitor, viste, at høje doser af intravenøst C-vitamin kunne reducere allergiske symptomer hos patienter med høfeber. Patienterne oplevede færre symptomer som kløende øjne, næseflåd og nysen. Denne effekt er dog mere markant ved intravenøs indgivelse af C-vitamin, som ikke er en almindelig praksis.

Probiotika, som er levende mikroorganismer, har vist potentiale til at hjælpe med at reducere symptomer på allergi, især høfeber og fødevareallergier. Der mangler stadig meget forskning på området, men vi synes der er lovende resultater, der tyder på, at visse bakteriestammer kan påvirke immunforsvaret positivt og mindske allergiske reaktioner.

Hvordan kan probiotika konkret hjælpe?

Probiotika kan være med til at dæmpe immunsystemets overreaktioner ved at regulere balancen mellem forskellige typer immunceller i tarmen. Tarmen indeholder hele 70-80% af kroppens immunceller, og en sund mikrobiota kan derfor forbedre immunbalancen og således reducere inflammation.

Hvilke bakteriestammer/typer af probiotiker er bedst?

Der er flere stammer, der er blevet undersøgt for deres virkning på allergi. De mest lovende inkluderer følgende og kan fås i forskellige variationer afhængigt af typen af kosttilskud::

1. Lactobacillus rhamnosus GG (LGG):
Denne stamme er en af de bedst undersøgte og har vist sig at reducere risikoen for allergi hos børn, herunder fødevareallergi. 

2. Lactobacillus paracasei:
Kendt for at hjælpe med symptomer på høfeber. Denne stamme kan forbedre immunsystemets balance og dermed reducere allergiske symptomer.

3. Bifidobacterium longum:
Denne stamme har vist sig at have gavnlige effekter på immunsystemet og kan reducere inflammatoriske reaktioner forbundet med allergi.

4. Lactobacillus acidophilus:
Har også været undersøgt i forbindelse med allergisk rhinitis og kan forbedre symptomer som kløe og nysen.

5. Bifidobacterium lactis:
Denne stamme er ofte brugt i kombination med andre stammer for at forbedre tarmfloraen og styrke immunsystemets modstandskraft over for allergener.

Eksem (atopisk dermatitis) er tæt knyttet til inflammation og en uhensigtsmæssig immunrespons i huden. Følgende kosttilskud er bl.a. blevet undersøgt for at kunne støtte hudbarrieren og dæmpe inflammation og eksemudbrud:

Omega-3-fedtsyrer fra fisk eller alger har i flere studier vist at kunne reducere kløe, tørhed og rødme, fordi de dæmper produktionen af inflammatoriske signalstoffer.

D-vitamin er også centralt: Lave niveauer i blodet er forbundet med mere udtalt eksem, og tilskud kan i nogle tilfælde mindske udbrud.

Probiotika har fået stigende opmærksomhed, især til børn. Visse bakteriestammer – fx Lactobacillus rhamnosus GG og Bifidobacterium lactis – kan styrke tarmfloraen og muligvis reducere hyppigheden eller sværhedsgraden af eksem. Effekten afhænger dog af stamme, dosis og varighed.

Zink og E-vitamin spiller desuden en rolle i hudens helingsproces, men bør kun tages som tilskud ved dokumenteret mangel.

Samlet peger forskningen på, at kosttilskud kan understøtte hudens barrierefunktion og dæmpe inflammation, men de bør ses som et supplement til hudpleje og evt. medicinsk behandling – ikke som en direkte erstatning.