Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: En naturlig tilgang til sundhed: Lær om immunforsvar, kost og allergi med Anette fra Æblebørn

En naturlig tilgang til sundhed: Lær om immunforsvar, kost og allergi med Anette fra Æblebørn

Anette Straadt er en kvinde lige efter vores hjerte. Hun har dedikeret sit liv til at hjælpe andre, især børn, til at kunne leve et godt og sundt liv. Med en baggrund som uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og klinisk kostvejleder har hun skabt platformen Æblebørn, der fungerer som en vidensbank af eksperter og samtidig som et fællesskab med universet Sunde Børns Verden, hvor familier kan få indgående hjælp og støtte, hvis de oplever et barn i ubalance. 

Anette brænder for at dele ud af sin viden og giver derfor både 1-1 vejledning og underviser bl.a. zoneterapeuter, fysioterapeuter og lignende.

Her i bloggen får du nærmere indblik i Anettes tilgang samt konkrete råd til kost og fordøjelse i relation til allergi, eksem og astma

Foto: www.aebleboern.dk

Se interview med Anette her

Immunforsvar, fordøjelse og allergi

Sammenhæng mellem immunforsvar, fordøjelse og allergi 

Ifølge Anette handler naturlig sundhed i høj grad om at have det godt hele vejen igennem kroppen. Og her mener hun, at der skal være højere fokus på immunforsvaret, og på hvordan kost og tarmbakterier spiller ind i forhold til børns helbred og indre balance.

En del af immunforsvarets overreaktioner, herunder særligt allergi, bunder nemlig i kropslig ubalance. Og fordi 70-80 % af immunforsvaret sidder i fordøjelsen og styres af vores tarmbakterier, giver det god mening at kigge på fordøjelse og kost i forhold til kroppens balance. Det er her den naturlige sundhed kommer i spil, når det gælder allergi, astma og eksem.

Læs også vores blog om husstøvmideallergi

Foto: www.aebleboern.dk

naturlig sundhed

Naturlig sundhed i kosten

“Naturlig sundhed? Hvad vil det egentlig sige?”.
For Anette handler naturlig sundhed om at styrke dit barns krop ved at finde de ting, som styrker den indefra, særligt ved at optimere tarmbakterierne. Hun mener, at det helt grundlæggende handler om, at give sin fordøjelse og tarmbakterier, det de lever bedst af. 

Anette har nedenstående konkrete råd, som kan hjælpe dit barn med at forbedre sin kropsbalance i netop tarmene og dermed lindre allergi og andre kropslige overreaktioner.

Gode råd til bedre kropsbalance

Råd til at forbedre immunforsvaret og lindre allergi

1. Anvend rigtig uforarbejdet mad i madlavningen og undgå de ultra forarbejdede fødevarer og produkter
- Bakterierne vil nemlig gerne selv arbejde

2. Undgå tilsætningsstoffer som konserveringsmidler, farvestoffer og lign.
- Det er bakterierne ikke glade for

3. Spis mad med gode bakterier i sig
- Herunder forskellige syrnede produkter samt surkål og kefir. Derudover kan man have gavn af tilskud som f.eks. probiotika, som har forskellige gode bakterier i sig. Kost- og ernæringstilskud som Zink og Omega 3 kan også være med til at gavne immunforsvaret.

4. Prøv naturlige alternativer frem for antihistaminer mod allergier
- C-vitamin og Magnesium har begge en antihistamin-lignende effekt
- Skylning af slimhinderne med saltvand i stedet for næsespray

Tjek vores næseskyllesystem her på shoppen

Gode råd til bedre kropsbalance

Flere råd - vigtige vitaminer/tilskud

5. Få godt med D-vitamin og Omega 3 til immunblancen
D-vitamin er ekstremt vigtigt for et balanceret immunforsvar. Også et stort indtag af Omega 3 fedtstoffer kan hjælpe til med immunbalancen og har desuden en antiinflamatorisk effekt, hvilket kan lægge en dæmper på netop allergi, astma eller eksem.

Dog skal vi huske på, at hvis vi skal spise os til nok Omega 3, skal vi spise fede fisk til aftensmad 2 gange om ugen og derudover fisk flere gange om ugen til frokost. Fede fisk er f.eks. laks, makrel og ørred. Fiskeolie som kosttilskud vil derfor være et godt supplement, hvis det er svært for dit barn at spise sig til at få nok.

- Algeolie indeholder faktisk også Omega 3, hvis man f.eks. lever vegansk eller gerne vil undgå kød.

6. Multivitamin som grundbasis
En multivitamin af god kvalitet vil kunne give dit barn en solid basis i vitaminbalancen, og derefter kan der skrue op for andre vitatminer som f.eks. C-vitamin og Magnesium, der bl.a. har vist sig at være ekstra gode mod allergi og andre inflamationer.

Råd om kost og eksem

Eksem og naturlig sundhed

Eksem stammer ligesom med allergi fra et immunforsvar i ubalance og manglende næringsstoffer. Her er særligt Zink og Omega 3 fedtstofferne ifølge Anette vigtige næringsstoffer.

Nogle gange er der selvfølgelig brug for symptombehandling, da det også er vigtigt ikke at gå rundt og have det dårligt med en krop, der ikke er i balance - en god nats søvn er nemlig sammen med tarmbakterierne også en vigtig faktor for et godt immunforsvar. 

Anette anbefaler konkret salven Fidesan, der lindrer ved gentagen brug, men hun understreger samtidig, at man ikke kan undgå hormoncreme eller Derma, hvis det er det, kroppen har brug for.

En idé kan også være at smøre med ren kokosolie, da det lindrer. Det kan også lindre at putte havre i sit badevand, hvis der tages karbad

Læs mere om eksem, symptomer og immunforsvar  i vores indlæg: ‘Bliv klogere på atopisk eksem’

Her på shoppen finder du også gode skånsomme produkter, når det handler om eksem i form af lindrende cremer, sengetøj mv.