Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Et sundt hjem for børn - Sådan slipper du af med allergener på børneværelset

Et sundt hjem for børn - Sådan slipper du af med allergener på børneværelset

Et sundt hjem for børn - Sådan slipper du af med allergener på børneværelset

Hvad vil et allergivenligt børneværelset egentlig sige? Det vil vi gerne give vores bedste bud på.  
Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på indretningen og vedligeholdelsen af børneværelset, hvis ens barn har allergi eller astma, eller hvis man ønsker at forebygge disse lidelser, af flere grunde:
 
Minimering af allergener
Børneværelset kan være en kilde til allergener som støvmider, skimmelsvamp, pollen og dyrehår, som alle kan forværre symptomer på allergi og astma. Støvmider trives i varme og fugtige omgivelser, især i sengetøj, tæpper og bløde møbler. Ved at vælge allergivenlige materialer, som tæpper og sengetøj der kan vaskes ved høje temperaturer, kan man reducere mængden af støvmider og dermed mindske allergiske reaktioner.
 
Luftkvalitet
God ventilation og luftkvalitet er afgørende for børn med astma og allergi. At sikre, at værelset har en god udluftning og er fri for fugt, hjælper med at forhindre udviklingen af skimmelsvamp, som kan udløse astmasymptomer. 
 
Forebyggelse af fremtidige allergier
Selv hvis barnet ikke allerede har allergi eller astma, kan tidlig eksponering for allergener i hjemmet øge risikoen for at udvikle disse lidelser senere. Ved at tage forholdsregler, som at undgå tæpper og fyldte tøjdyr, og ved at holde værelset rent og fri for potentielle allergener, kan man reducere risikoen for, at barnet udvikler allergier eller astma.
 
Søvnkvalitet
Et allergivenligt værelse kan forbedre barnets søvnkvalitet. Allergener som støvmider i sengetøjet kan føre til natlige symptomer som nysen, kløe og hoste, hvilket forstyrrer søvnen. En ren og allergenfri soveplads kan dermed bidrage til en mere uafbrudt og rolig nattesøvn. 
Her i bloggen får du 6 simple råd til at lindre allergiske symptomer og forebygge problemer på børneværelset.

Tjek også vores blog om allergivenlig indretning

Få ting og glatte flader

Det er vigtigt at tænke i at indrette værelset med få ting og glatte flader, hvor der ikke er for mange sprækker, så det er let at komme til og rengøre. Bøger, pyntegenstande, legetøj og lign., er også alle store støvsamlere. Du kan overveje om det skal i et skab med glas.
Vær også opmærksom på at nyt legetøj, tøj, møbler osv. afgiver kemiske dampe. Udluftning og rengøring på børneværelset er essentielt.

Vælg de rette tekstiler

Det en god idé at se nærmere på tekstilerne på børneværelset og sørge for at man anvender kemifrie og allergivenlige dyner og puder, der har særlig høj trådtæthed for at give beskyttelse mod husstøvmider, og som samtidig kan vaskes ved 60 grader, så du holder standen af bakterier og støvmider nede. Allergivenlige madrasser der ikke afdamper kemikalier er også godt at have med i overvejelserne.

Skofri zone

Hold meget gerne værelset fri for skotøj. Man slæber utrolig mange bakterier og allergener med ind fra sålerne af skoene, som så hurtigt kan ophobe sig og formere sig. Gulvet er noget af det vigtigste at holde rent.

Allergener er forholdsvis tunge partikler og falder til jorden ret hurtigt. Det gør det heldigvis relativt nemt at opsamle dem. Støvsugning er et vigtigt led i et allergifrit børneværelse. Vi anbefaler en støvsuger med et HEPA filter – en støvsuger med sådan et filter er nemlig den eneste støvsuger, der formår at opsamle og tilbageholde de helt små partikler. I en støvsuger uden filter, vil allergenerne fise med ud i udsugningen igen.

Ventilation og hævede møbler

Det er en god idé, at indrette værelset med møbler, der er hævet over gulvet, således at det er lettere at holde rent i hjørnerne og allergener ikke kan gemme sig. På den måde er der heller ikke så mange forhindringer, når støvsugeren eller gulvmoppen skal svinges.

Hævede møbler skaber også muligheden for ventilation, især under sengen samt fri passage til udluftning. Med god ventilation opstår der ikke unødigt fugt, som ofte giver gode betingelser for både husstøvmider og skimmelsvamp.

Gør luftet renere

Oplever et barn større problemer med allergi, eksem eller astma, kan en luftrenser være et ekstra godt værn mod allergener. En luftrenser filtrerer luften gennem forskellige filtre, som fjerner støv, pollen, svampesporer og andre luftbårne partikler.

Luftrensere er ofte også udstyret med et kulfilter, der kan fjerne lugt og kemiske forurenende stoffer fra luften. Hos Astma Allergi Shoppen anbefaler vi altid, at man går efter en luftrenser, som renser luften mekanisk (ved blot at presse luft igennem filtre) uden at udlede nogle skadelige stoffer som f.eks. ozon. En luftrenser skal også helst have et såkaldt HEPA-filter, da det er dette filter, der kan fange de allermindste partikler.

Se vores udvalg af luftrensere

Grønt og godt
Hvis du hellere vil gå ad naturens veje, kan du også få fingrene i nogle luftrensende planter. Disse planter kan absorbere og neutralisere skadelige stoffer i luften.

Nogle af de mest populære luftrensende planter inkluderer: fredslilje, edderkoppeplante, guldranke og bregner. Derudover kan planterne også bidrage til en behagelig atmosfære og et sundere indeklima, da de også regulerer luftfugtigheden og frigive ilt (blot vær obs på at jorden er frisk uden skimmel).

Vær opmærksom på maling

Skal du male børneværelset, så vælg maling der er allergicertificeret af Asthma Allergy Nordic. Det er den bedste måde at beskytte børneværelset mod giftige og allergifremkaldende dampe.

Det er her særlig vigtigt at kigge efter allergivenlige produkter uden såkaldt MI, også kaldet methylisothiazolinoner. Dette stof er nemlig et konserveringsmiddel, som i særlig grad mistænkes for at være allergifremkaldende.

Pro-tip: Ovenstående råd gælder naturligvis også i resten af hjemmet ;)