BØRNEEKSEM / ATOPISK EKSEM - HVAD DU SELV KAN GØRE
Børneeksem er en hudtilstand, der ofte begynder i barndommen og kan fortsætte langt ind i voksenlivet. Børneeksem er et andet ord for ”atopisk eksem” eller "astmaeksem", og det ses både hos børn, unge og voksne. Hudtilstanden kan forårsage tør, kløende og betændt hud, og hvis du eller dit barn lider af børneeksem, er det vigtigt, at du forstår årsagerne til denne tilstand.
Det er heldigvis muligt at forhindre og/eller lindre symptomerne. I denne guide til børneeksem vil du lære, hvorfor så mange danskere lider af børneeksem, hvordan du forebygger hudtilstanden, og hvad du skal gøre, hvis børneeksem allerede er en del af jeres hverdag.
Af egen erfaring og efter at have talt med et utal af kunder med eksem, er det min oplevelse at man meget ofte står alene med sin eksem. At man får udskrevet noget hormoncreme (med en masse bivirkninger) og ellers er overladt til sig selv.
Børneksem kan som sådan ikke helbredes og der er sjældent et 'quick-fix' til at komme syptomerne til livs. Det er en proces, for det er så individuelt. Nogle reagerer på ændringer i vejret. Nogle reagerer på varme bade, på stress, på fødevarer, på allergener, kemikalier osv. Så tro på processen og prøv dig frem. At holde dagbog kan være en god idé for at spotte eventuelle mønstre i hvornår eksemen er værst/bedst.