Astma Allergi Shoppen

Husstøvmidebetræk til pude - Evolon® pudebetræk

SKU: 001-0001

99,00 kr
🪄 Fragt 39,-. Gratis fra 499,-
💳 Betal med MobilePay, Kort, Klarna og Anyday
Vælg størrelse:

Kan du sige JA til én eller flere, så læs videre?

✅ Husstøvmideallergi? Og/eller allergisk astma?

✅ Ønsker at minimere husstøvmider omkring ansigtet

✅ Ønsker at forebygge allergi?

✅ Ønsker at passe på puden og minimere antallet af vask

Minimer husstøvmiderne i din hovedpude med dette særlige betræk.

Der kan være rigtig mange husstøvmider i din hovedpude og det er ret uhensigtsmæssigt eftersom det er her du har dit ansigt og dine luftveje. Et særligt tæt pudebetræk kan sørge for at husstøvmiderne ikke kan trænge igennem betrækket og videre ind i puden. 

Dette pudebetræk lavet af Evolon® består af millioner af små mikrofibre. Hver mikrofiber er op til 200 gange tyndere end et menneskehår. De ligger på kryds og tværs og danner en barriere for husstøvmider og deres føde, æg og afføring. 

Et støvmidetæt betræk, som beskytter din hovedpude, er især også anvendeligt hvis man ikke har mulighed for at vaske sin pude så ofte (pga. lille vaskemaskine eller lign.).

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT MINIMERE HUSSTØVMIDERNE I SOVEMILJØET?

Allergi overfor husstøvmider kan give høfeber (tilstoppet næse, rindende næse, nys og kløe i øjnene) samt astma (fx hoste, pibende vejrtrækning, trykken for brystet).

Husstøvmider lever af hudskæl og de elsker fugt og varme. De elsker altså vores senge. Hvis man har symptomer som høfeber eller astma (eller ønsker at forebygge), så er det vigtigt at holde bestanden af husstøvmider i sengen så lav som muligt. Og det kan du altså med et særligt betræk som Evolon betrækket.

ER DET MULIGT AT SLIPPE AF MED DEM?

Nej. Jeg gør opmærksom på, at man aldrig kan komme husstøvmiderne 100% til livs. Husstøvmiderne har været der lige så længe, som der har været mennesker (de er i familie med edderkopperne). Men forskning viser, at der skal relativt store mængder til at udløse allergiske - og astmatiske anfald.

Dette kan der dog også hurtigt komme – altså store mængder. En husstøvmide-hun kan lægge op til 80 æg, som klækkes efter 1-2 uger. Samtidig efterlader mennesker hver nat ca. 1 million døde hudceller, som er støvmidernes mad. De har altså al mulig motivation for at blive i sengen, for der er masser af mad, og der er samtidigt varmt og fugtigt, hvilket de også er ret vilde med.

Betrækket består af 70% Polyester/30% polyamid fleece.

Betrækket er OEKO-TEX certificeret, som er din garanti for, at produktet ikke indeholder nogen kendte allergifremkaldende stoffer over fastsatte grænseværdier. Det er desuden din garanti for, at der ikke er anvendt nogen sundhedsskadelige kemikalier i fremstillingen.

Betrækket er også TÜV certificeret, dvs. produktets sikkerhed, kvalitet og brugervenlighed er godkendt.

Evolon® materialet er godkendt af ECARF - European Centre for Allergy Research Foundation, som tester for, om det virker og "forbedrer livskvaliteten for en allergiker".

Sovekomforten er klassificeret "meget god" af det internationale Hohenstein Research Institute.

Jeg har ledt i rigtig mange lande efter den helt rigtige beskyttelse imod husstøvmider – jeg ville ikke gå på kompromis med kvaliteten, men det skulle heller ikke koste en bondegård.

Jeg endte min søgen i Tyskland – her fandt jeg et helt unikt materiale, der hedder Evolon®. Det er et materiale, man tidligere har anvendt i industrien, dvs. det er MEGET stærkt og holdbart. Nu har man udviklet materialet til også at kunne beskytte sengemiljøet mod husstøvmider.

Evolon betrækket er udviklet til at holde husstøvmider ude af madrassen, dynen og puden.

Astma Allergi Shoppen er eneforhandler Evolon® pudebetræk.

Kan bruges til alle typer af hovedpuder og pyntepuder. Betrækket er forsynet med lynlås.

Jeg anbefaler at lægge et almindeligt pudebetræk udenpå.

Materialet er utrolig slidstærkt og kan vaskes ved 95 grader (og holder form og effekt vask efter vask). Men vask det på 60 grader, så du skåner det mest muligt. Husstøvmider dør ved vask på 55 grader.

Vask betrækket inden brug og du vil opleve det bliver super, super blødt (kan godt føles stift når du pakker det ud).

Betrækket holder bedre hvis du vasker det med tekstiler der ikke er så grove i det og gnider på mikrofibrene - prøv altså at undgå at vaske det sammen med grove håndklæder, arbejdstøj og lignende.

Prøv så vidt muligt at undgå skyllemiddel. Hvis du også har mulighed for at undgå tørretumbler, så holder betrækket længere (på samme måde som alle andre tekstiler).

Tag dit eget pudetræk uden på støvmidebetrækket.

Betrækket kan godt begynde at fnuldre en lille smule efter brug, især hvis man ikke følger vejledningen. At det fnuldrer betyder absolut intet for effekten. Test, foretaget af producenten, dokumenterer at effekten holder i op til 80 vaske ved 75 grader.

Vask betrækket ca. hver 3. måned. Ved 60 grader.
Undgå tørretumbling, så du skåner det mest muligt (kan dog sagtens klare det).

Når du modtager betrækket, er det lukket med en hygiejneforsegling.
Denne forsegling må ikke være brudt, hvis du ønsker at returnere betrækket.
Det er derfor vigtigt at du dobbelttjekker at du har den rigtige størrelse inden du åbner det.

Vi er lige her

KONTAKT OS

Har du spørgsmål til et produkt eller andet i forhold til allergi, astma og eksem, så tøv ikke med at skrive eller ringe.

Tlf. 42 92 58 65 (mellem kl. 10-14 på hverdage)

Mail: kristina@astmaallergishoppen.dk

Graits fragt v. køb over 499,-

Kun 39 kr. til pakkeshop ved køb under 499 kr.

Ved køb over 499 kr. er fragten gratis til valgfri pakkeshop.

Levering til privatadresse koster 49 kr. (husk at være hjemme eller have givet GLS fuldmagt til at stille ordren).

Nem returnering

Returnering koster 39 kr. Du finder returblanket her:

Astma Allergi Shoppen ApS - Returportal (shipmondo.com)

Vær opmærksom på at varer med hygiejneforsegling ikke kan returneres hvis forseglingen er brudt.

LEVERING

Hvis du bestiller inden kl. 12, bliver ordren leveret dagen efter, på hverdage.

Alle ordrer leveres med GLS.

Om Astma Allergi Shoppen

"Tak fordi du er landet på min shop og hvis du ender med at købe noget - tak for tilliden. Jeg vil gøre mit ypperste for at leve op til tilliden og lægge mig i selen for, at give dig den bedste og ærlige service. 

Min søn, Elliot, har et hav af allergier, allergiudløst astma og eksem. At finde vej rundt i junglen af allergivenlige produkter kan være svær, så jeg er her for at hjælpe dig. Jeg har nemlig lavet al research arbejdet i forbindelse med min søns allergier og alt det arbejde kan nu komme dig til glæde".

Alle produkter i Astma Allergi Shoppen er håndplukkede.

Kristina, Stifter