Kosttilskud og antiinflammatorisk kost

C-vitamin er kendt for sine antioxidante egenskaber, og det spiller en vigtig rolle i immunsystemet. Der er en del forskning, der peger på, at C-vitamin kan have en positiv effekt på allergiske tilstande, selvom det ikke er en universel kur. Her er et lille overblik over, hvad forskningen siger om C-vitamin og allergi.

Antioxidant virkning og inflammation

Allergier udløser ofte en inflammatorisk reaktion i kroppen, som kan forårsage oxidative skader på cellerne. C-vitamin fungerer som en kraftig antioxidant, der hjælper med at neutralisere frie radikaler, hvilket kan reducere den samlede inflammationsbyrde. Ved at mindske oxidativt stress kan C-vitamin potentielt afhjælpe nogle af de inflammatoriske processer, der driver allergiske reaktioner.

Antihistamin-effekt

Histamin er en kemisk forbindelse, der frigives i kroppen som reaktion på allergener og forårsager mange af de klassiske allergisymptomer som kløe, nysen, hævelse og rødme. Forskning har vist, at C-vitamin kan reducere niveauet af histamin i kroppen. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of the American College of Nutrition viste, at højere doser af C-vitamin kunne sænke histaminniveauerne i blodet. Dette tyder på, at C-vitamin kan fungere som en mild, naturlig antihistamin.

C-vitamin og høfeber

Der er også undersøgelser, der tyder på, at C-vitamin kan hjælpe med at lindre symptomerne på allergisk rhinitis (høfeber). Et studie fra 2013, offentliggjort i Medical Science Monitor, viste, at høje doser af intravenøst C-vitamin kunne reducere allergiske symptomer hos patienter med høfeber. Patienterne oplevede færre symptomer som kløende øjne, næseflåd og nysen. Denne effekt er dog mere markant ved intravenøs indgivelse af C-vitamin, som ikke er en almindelig praksis.

Probiotika, som er levende mikroorganismer, har vist potentiale til at hjælpe med at reducere symptomer på allergi, især høfeber og fødevareallergier. Der mangler stadig meget forskning på området, men jeg synes der er lovende resultater, der tyder på, at visse bakteriestammer kan påvirke immunforsvaret positivt og mindske allergiske reaktioner.

Og hvordan kan probiotika helt konkret hjælpe?

Probiotika kan påvirke immunsystemet ved at regulere balancen mellem forskellige typer immunceller, herunder Th1- og Th2-celler. Allergiske reaktioner opstår typisk som en overreaktion fra Th2-cellerne, som udløser produktionen af antistoffer som IgE, hvilket fører til de allergiske symptomer. 

Ved hjælp af probiotika kan du dermed styrke tarmfloraen, hvilket er vigtigt, da en sund tarmflora spiller en vigtig rolle i immunsystemets funktion. Tarmen indeholder hele 70-80% af kroppens immunceller, og en sund mikrobiota kan forbedre immunbalancen og dermed reducere inflammation.

Hvilke bakteriestammer/typer af probiotiker er bedst?

Der er flere stammer, der er blevet undersøgt for deres virkning på allergi. De mest lovende inkluderer:

1. Lactobacillus rhamnosus GG (LGG):

Denne stamme er en af de bedst undersøgte og har vist sig at reducere risikoen for allergi hos børn, herunder fødevareallergi. 

2. Lactobacillus paracasei:

Kendt for at hjælpe med symptomer på høfeber. Denne stamme kan forbedre immunsystemets balance og dermed reducere allergiske symptomer.

3. Bifidobacterium longum:

Denne stamme har vist sig at have gavnlige effekter på immunsystemet og kan reducere inflammatoriske reaktioner forbundet med allergi.

4. Lactobacillus acidophilus:

Har også været undersøgt i forbindelse med allergisk rhinitis og kan forbedre symptomer som kløe og nysen.

5. Bifidobacterium lactis:

Denne stamme er ofte brugt i kombination med andre stammer for at forbedre tarmfloraen og styrke immunsystemets modstandskraft over for allergener.

Antiinflammatorisk kost handler ikke om en streng diæt – men om at give kroppen de næringsstoffer, der dæmper inflammation og støtter immunforsvaret. Det betyder mere af det, der nærer, og mindre af det, der skaber uro.

Med antiinflammatorisk kost fokuserer man især på disse fødevarer:

• Frugt, grønt og bær med stærke farver – fx blåbær, spinat og broccoli
  
• Fuldkorn, bælgfrugter og sunde fedtstoffer fra fx olivenolie, nødder og fede fisk med højt indhold af Omega 3
  
• Krydderier som gurkemeje og ingefær, der har naturligt antiinflammatoriske egenskaber
  

Samtidig er det alfa og omega at skrue ned for sukker, forarbejdede fødevarer og transfedtsyrer, der i flere studier har vist kan være med til at øge inflammation.

Overordnet set har man med antiinflammatorisk kost fokus på hele, uforarbejdede fødevarer og begrænsning af forarbejdede fødevarer, som kan indeholde konserveringsmidler eller kunstige tilsætningsstoffer. Usunde fedtstoffer kan samtidig fremmer inflammation, særligt transfedt som er det mest inflammatoriske, og som typisk kan findes i margarine, kiks, kager, chips, friturestegt mad og forskellige færdigbagte produkter.

Kaffe har fået et lidt blandet ry – men du behøver ikke lægge koppen helt på hylden! Faktisk viser forskning, at kaffe i moderate mængder kan have antiinflammatoriske egenskaber, bl.a. fordi den indeholder polyfenoler (antioxidanter).

Men…

Hvis du har tendens til maveuro, søvnproblemer eller eksemudbrud, kan det være en idé at vælge koffeinfri kaffe eller begrænse mængden.

Et godt tip er også at filtrere dit vand – både til kaffe og drikkevand generelt – da kalk og urenheder kan påvirke smagen og kroppens balance.

Hos os forhandler vi f.eks. Brita Aluna vandfilterkanden, som effektivt fjerner en lang række af problematiske stoffer fra drikkevandet, bl.a. klor, PFAS, pesticider, bly og kobber, så du får rent og blødt vand til din kaffe og madlavning.