Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Guide: Allergi overfor pelsdyr og kæledyr

Guide: Allergi overfor pelsdyr og kæledyr

Guide: Allergi overfor pelsdyr og kæledyr

Allergi overfor pelsdyr og kæledyr er en af de mest udbredte former for allergi i Danmark.

Når man taler om allergi overfor dyr, handler det dog ikke nødvendigvis kun om dyr med pels. Som dyreallergiker kan man reagere på et væld af forskellige dyr, heriblandt katte, hunde, gnavere, heste og alskens andre kæledyr – det er her ikke pelsen i sig selv, der er problemet. Allergien skyldes nemlig proteiner, som findes i dyrenes hudskæl, spyt og urin, og som let spredes i luften og sætter sig i tøj, møbler og støv.

Pelsdyrallergi kan være en gene, der udover at give fysisk irritation i form af kløe, nysen eller dårlig vejrtrækning også kan gøre det udfordrende at være gæst hos familie og venner med kæledyr – eller kan gøre det mere end svært at tage stilling til drømmen om en hund, kat eller et andet dyr i familien.

👇 Læs nærmere om pelsdyr og kæledyrsallergi her i bloggen. Findes allergivenlige kæledyr? Og hvad du kan gøre, hvis du reagerer på dyr i hjemmet og oplever allergiske symptomer.

hjælp_til_pelsdyr_og_symptomer

Symptomer og de første tegn

Kæledyrsallergi - symptomer

Symptomer på allergi overfor kæledyr kan vise sig meget forskelligt fra person til person. For nogle starter det mildt og næsten umærkeligt, mens det for andre hurtigt bliver belastende. De mest almindelige tidlige tegn er nysen, kløe i næse og øjne, rindende næse eller en følelse af træthed, som kan være svær at forklare. Mange opdager først sammenhængen, når symptomerne opstår i bestemte hjem eller efter kontakt med dyr.

Personer med astma kan ofte opleve, at kontakt med kæledyr forværrer deres vejrtrækning eller udløser anfald. I de mere alvorlige tilfælde kan allergien påvirke både søvn, koncentration og energiniveau i hverdagen.

Desværre kommer symptomerne ikke altid med det samme. Nogle reagerer først timer senere, hvilket kan gøre det svært at gennemskue årsagen. Oplever du gentagne symptomer i forbindelse med bestemte miljøer eller personer med dyr, kan det være et tegn på, at kroppen reagerer på kæledyr – også selvom dyret ikke er direkte til stede.

Hvilket_dyr_som_allergiker

Kæledyr til hjem med allergi

Bedste kæledyr til allergikere

Er det ikke kun hunde og katte, som giver allergi?

Hunde og katte er de mest udbredte kæledyr i Danmark, og de færdes ofte frit i hjemmet – i sofaen, på gulvet og nogle gange også i sengen. Jo tættere og mere langvarig kontakt, desto større er risikoen for at udvikle eller opleve allergiske symptomer.

Det betyder ikke nødvendigvis, at andre dyr er “mere sikre” – men eksponeringen for hunde og katte er ganske enkelt langt større for de fleste.

Allergi overfor dyr handler nemlig ikke kun om pels. Allergener findes i dyrenes hudskæl, spyt og urin, og alle dyr kan i princippet give anledning til reaktioner. Når man sjældnere reagerer på andre kæledyr, hænger det ofte sammen med, at kontakten er mindre tæt, og at allergenerne derfor ikke spredes i samme omfang i hjemmet.

Hvis man lever med allergi – eller har allergi tæt inde på livet i familien – giver det derfor ofte bedst mening at overveje specifik race, pasningsform og indretning for dyret, fremfor udelukkende at fokusere på “hvilket dyr der er bedst”.

Måske kan du få inspiration i vores blogge om allergivenlige katte og allergivenlig hunde

Findes_der_allergivenlige_kæledyr

Findes dyr som ikke giver allergi?

Allergifri kæledyr

Begrebet “allergifri kæledyr” kan være tillokkende, men det er vigtigt at være ærlig: der findes ikke kæledyr, som med sikkerhed er allergifrie. Allergi er individuel, og det samme dyr kan give kraftige symptomer hos én person og ingen symptomer hos en anden.

Når det er sagt, vælger mange allergikere dyr, som ikke har pels, og som typisk opholder sig i afgrænsede områder. Det kan fx være fisk, skildpadder eller visse krybdyr. Disse dyr producerer ikke luftbårne allergener i samme grad som pelsdyr, men også her kræver pasning, foder og rengøring omtanke.

For nogle familier kan det fungere godt at have et dyr, hvor kontakten er mere begrænset, og hvor allergenerne ikke spredes frit i hele boligen. Det vigtigste er at tage udgangspunkt i egne symptomer, erfaringer og eventuelle test – og ikke i løfter om “allergivenlige” løsninger.

mindsk_pelsdyrallergi_med_en_luftrenser

Luftrenser med HEPA-filter

Mindsk allergi for pelsdyr og kæledyr med en luftrenser

Et af de mest effektive tiltag i hjem med pelsdyrsallergi kan være at reducere mængden af allergenerne i luften. Her kan en luftrenser med HEPA-filter være en uundværlig hjælp. HEPA-filtre er designet til at opfange meget små partikler, herunder altså også allergener fra hudskæl, spyt og støv, som dyr firgive i luften.

Selvom luftrenseren ikke fjerner allergien, kan den være med til at skabe et mere roligt indeklima og mindske den samlede belastning for luftvejene.

GODT TIP: Når du vælger en luftrenser – særligt hvis du har kæledyr – er det en stor fordel, at den har et forfilter.

Et forfilter opfanger de grove partikler som dyrehår, skæl, støv og fnug, før luften når de finere filtre. Det betyder:

  • Mindre belastning af de øvrige filtre
  • Længere levetid på HEPA- og evt. kulfilter
  • Nemmere vedligeholdelse, da forfiltre ofte kan støvsuges eller rengøres

I Astma Allergi Shoppen anbefaler vi altid at se luftrenseren som et supplement – ikke en erstatning – for andre gode vaner i hjemmet, så som en allergivenlig indretning og en jævnlige rengøring. Men mange af vores kunder som døjer med pelsdyrallergi fortæller, at luftrenseren har gjort en mærkbar forskel i deres hverdag.

Se vores udvalg af luftrensere

Støvsiger med Hepa-filter

Mindsk allergi for pelsdyr og kæledyr med en allergivenlig støvsuger

Ud over rensning af luften spiller overflader i dit hjem også en stor rolle, når det gælder allergi for kæledyr. Allergener sætter sig i tæpper, sofaer, madrasser og sprækker, og her kan en støvsuger med HEPA-filter være et vigtigt redskab.

En almindelig støvsuger kan i nogle tilfælde blæse de mindste partikler tilbage i rummet. En støvsuger med HEPA-filter er derimod konstrueret til at holde allergenerne inde i maskinen, så de ikke cirkulerer videre i hjemmet.

Derudover findes der støvsugere til nem rengøring af selve dyret ved hjælp af nogle tilknyttede special-mundstykker. Her på shoppen har vi har blandt andet Nilfisks Pet Care, som er en smart ledningsfri støvsuger skabt særligt til hjem med dyr.

Se hele vores udvalg af støvsugere

FAQ Pelsdyrallergi

  • Er det pelsen, der giver allergi overfor dyr?

    Nej, det er en meget udbredt misforståelse. Allergi overfor pelsdyr og kæledyr skyldes ikke selve pelsen, men allergener i dyrenes hudskæl, spyt og urin. Disse allergener er meget små, bliver let luftbårne og kan sætte sig i tøj, møbler og støv. Derfor kan man også opleve symptomer, selvom dyret ikke er direkte til stede.

  • Hvordan kan jeg vide, om jeg reagerer på kæledyr?

    Mange opdager det først gradvist. Typiske tegn kan være nysen, kløe i næse og øjne, løbende eller stoppet næse, træthed eller forværret vejrtrækning. Symptomerne opstår ofte i bestemte hjem eller efter kontakt med personer, der har dyr. Det kan være ekstra svært at gennemskue, fordi nogle reagerer timer efter eksponering og ikke med det samme.

  • Findes der allergivenlige eller allergifri kæledyr?

    Der findes desværre ingen kæledyr, som med sikkerhed er allergifrie. Allergi er individuel, og det samme dyr kan give forskellige reaktioner fra person til person. Nogle allergikere vælger dyr uden pels, fx fisk eller krybdyr, da de typisk ikke afgiver luftbårne allergener i samme omfang. Det vigtigste er altid at tage udgangspunkt i egne symptomer og erfaringer – ikke i løfter om “allergivenlige” løsninger.

  • Hvorfor reagerer så mange netop på hunde og katte?

    Hunde og katte er de mest udbredte kæledyr i Danmark, og vi lever ofte meget tæt sammen med dem. De færdes frit i hjemmet og afgiver allergener, som nemt spredes og bliver hængende i lang tid. Det betyder ikke nødvendigvis, at andre dyr er mere sikre – men eksponeringen for hunde og katte er ganske enkelt langt større for de fleste.

  • Kan man mindske symptomerne på pelsdyrallergi i hjemmet?

    Ja, for mange kan symptomerne mindskes ved at reducere mængden af allergener i hjemmet. Det kan fx være ved hjælp af:

    Luftrensere med HEPA-filter, som opfanger allergener i luften

    Støvsugere med HEPA-filter, som holder allergenerne inde i maskinen

    Regelmæssig og grundig rengøring samt god udluftning

    Disse tiltag fjerner ikke allergien, men kan gøre hverdagen mere rolig og overskuelig for både børn og voksne med allergi.

  • Purchase options
    Select a purchase option to pre order this product
    Countdown header
    Countdown message


    DAYS
    :
    HRS
    :
    MINS
    :
    SECS