
Viden om skimmelsvamp: Spørgsmål og svar fra vores skimmelekspert
Flere danskere end nogensinde oplever udfordringer med skimmelsvamp i deres bolig. Det mærker de professionelle rådgivere og skimmeleksperter også, hvor flere henvender sig med mistanke om skimmel i deres bolig og vil have det undersøgt.
For at imødekomme den øgede efterspørgsel har vi i denne blog givet vores kunder mulighed for at stille nogle af deres skimmel-spørgsmål til en af Danmarks mest vidende eksperter inden for bekæmpelse af skimmelsvamp, nemlig Carsten Henningsen fra firmaet Skimmel-ekspert. Hos Astma Allergi Shoppen sammenarbejder vi dagligt med Carsten, hvor vi bl.a. udbyder rådgivning og test for skimmelsvamp i form af DNA-analyse.
Carsten (vil vi vove at påstå) ved stort set ALT, der er at vide om skimmelsvamp, identificering og udbedring heraf. Han nørder i emnet i hvad der ofte ligner døgndrift. Han samarbejder også med læger, advokater, biologer, arbejdstilsynet, håndværkere og mange andre aktører. Han er desuden vant til at gå i dialog med kommuner og boligselskaber.
I nedenstående afsnit finder du svarene fra Carsten.
Vi håber, hans indblik i emnet, giver jer en bedre viden omkring skimmelproblematikken. Carsten svarer på alt - fra mulige undersøgelsesmetoder, skimmelsymptomer og hvilke specifikke skimmeltyper, der undersøges for og hvornår.