Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Allergivenlig kat – Vores anbefalinger til dig med allergi for katte og en komplet liste over allergivenlige katteracer

Allergivenlig kat – Vores anbefalinger til dig med allergi for katte og en komplet liste over allergivenlige katteracer

Allergivenlig kat – Vores anbefalinger til dig med allergi for katte og en komplet liste over allergivenlige katteracer

KAT OG ALLERGI

Katten er et populært kæledyr i mange hjem landet over, men for dem, der lider af allergi over for pelsdyr, kan det være en udfordring at have en kat. Allergiske reaktioner som nysen, øjenkløe, hoste og træthed kan opstå hurtigt, selv efter meget kort tids kontakt med en kat.

Dog er der gode nyheder for katteelskere med allergi – det er muligt at finde allergivenlige katteracer og implementere tiltag i hjemmet, der kan gøre samlivet med en kat muligt.

I dette indlæg dykker vi ned i katteallergi og giver dig en komplet liste over allergivenlige katteracer, samt tips og nyttige informationer til at forebygge de allergiske symptomer.

Hvad er katteallergi? - og symptomer på katteallergi

Katteallergi er en allergisk reaktion over for proteiner, der findes i kattens spyt, urin og skæl. Når en allergiker kommer i kontakt med disse allergener, kan det udløse en række symptomer, herunder:

  • Nysen og løbende næse
  • Kløende øjne og hud
  • Rødme og hævelse af øjnene
  • Tåreflod
  • Næseblod
  • Astmatiske anfald
  • Hoste og/eller astma
  • Træthed
  • Personer med stærk allergi for katte, kan endda i svære tilfælde få reaktioner der fører til anafylaksi, en livstruende allergisk reaktion. Vær opmærksom på, hvor stærke dine allergiske reaktioner er.

HVAD ER ALLERGIVENLIGE KATTE?

Allergivenlige katte er katteracer, der producerer færre allergener end andre. Det er vigtigt at bemærke, at ingen katte er 100 % fri for afgivelsen af allergener, men visse racer er kendt for at være mere tolerable for allergikere. Det er kattens hudceller, spyt og urin, der indeholder de allergifremkaldende proteiner, og nogle racer producerer mindre af disse allergener.

Hvad skal man overveje, når man vælger en allergivenlig kat?

Udover at vælge en allergivenlig race, er der en række andre faktorer, du skal overveje:

  • Kattens pelslængde: Katter med lang pels har typisk mere skæl end katter med kort pels.
  • Kattens køn: Hanner producerer ofte mere af et allergen kaldet Fel d1 end hunner.
  • Kattens alder: Kattekillinger producerer generelt mere af de allergener, der fremkalder allergi, end voksne katte.
  • Din egen allergi: Hvor kraftig din allergi er, spiller en rolle i, hvilken race der passer bedst til dig.

ALLERGIVENLIGE KATTERACER

Hvilke allergivenlige katteracer findes der?

Der er flere katteracer, der er anset for at være mere allergivenlige. Vi har udarbejdet en omfattende liste over disse katteracer - Vælger du en af katteracerne, kan du være sikker på at andre allergikere lever i samliv med en af disse katteracer. Men det er som tidligere nævnt meget vigtigt at bemærke, at ingen kat er 100% allergivenlig.

Det anbefales derfor at du læser vores 5 ekspert råd i at leve med en kat, selvom man har allergi, under listen over katteracerne.

  1. SIBIRISK KAT: Sibiriske katte er kendt for at producere færre disse ”Fel d 1-proteiner”, som er de primære allergifremkaldende stoffer. Mange mennesker med katteallergi har rapporteret færre symptomer, når de er i nærheden af denne race.
  2. BALINESISK KAT: Balinesiske katte producerer også mindre Fel d 1 end andre katte. Balineseren findes i både korthårede og langhårede varianter. Korthårede balinesere kaldes også for javanesere. De har en kort, fin pels, der ligner siameserens pels. Langhårede balinesere har en lang, silkeblød pels, der minder om ragdollens pels. De har ofte blå øjne, ligesom siameseren - deres lange, silkebløde pels kræver dog regelmæssig pleje, hvorfor en korthåret balineser anbefales til allergikere.
  3. ORIENTALSK KORTHÅR: Orientalsk korthår er en race, der minder meget om siamesere, men de har en kort, fin pels, der kræver minimal pleje og fælder mindre, hvilket kan reducere mængden af allergener i hjemmet.

4. CORNISH REX: Cornish Rex har en unik bølget pels, der består af kun det underste lag af pels (underuld). Denne race fælder derfor markant mindre end andre katte, hvilket kan hjælpe med at minimere allergiske reaktioner.

5. DEVON REX: Ligesom Cornish Rex har Devon Rex også en kort, bølget pels, men den er endnu finere og blødere. De kræver lidt pleje og er kendt for at være legesyge og kærlige.

6. SPHYNX: Sphynx-katte er kendt for deres mangel på pels, hvilket betyder, at de ikke fælder nogen allergener. Dog producerer de stadig hudolier, som skal tørres af regelmæssigt for at minimere allergener.

7. RUSSIAN BLUE: Russian Blue katte har en kort, tæt pels og er kendt for at producere mindre Fel d 1 protein. De er også meget rene og kræver minimal pelspleje.

8. JAVANESE: Javanesiske katte har en silkeagtig, mellemlang pels, men de har ingen underuld, hvilket betyder, at de fælder mindre og producerer færre allergener.

9. BENGAL: Bengalkatten er en hybridkat med kort pels, der fælder minimalt og er kendt for at være hypoallergeniske. Deres pelspleje kræver minimal indsats og er et godt bud til dem, der ønsker at kat, hvis pleje er mindre tidskrævende.

10. SIAMESE: Siamesiske katte er kendt for at producere mindre Fel d 1 protein. Deres korte, fine pels kræver minimal pleje og fælder ikke meget, hvilket gør dem til et godt valg for allergikere.

11. BURMILLA: Burmilla har en kort til mellemlang pels, som er relativt let at vedligeholde. Deres pels er kendt for at være mindre tilbøjelig til at fælde, hvilket kan reducere mængden af allergener i hjemmet. Dog producerer de en moderat mængde hudskæl, som kan fremkalde allergiske reaktioner, men regelmæssig pleje kan hjælpe med at minimere dette.

12. KURILSK BOBTAIL: Kurilsk Bobtail har en kort til semilang pels, som er tæt og vandafvisende. Denne race har en tendens til at fælde mindre end mange andre racer. På grund af deres robuste pelsstruktur og lave fældningsniveau kan de producere færre allergener, men regelmæssig børstning er stadig nødvendig for at minimere hudskæl.

13. LAPERM: LaPerm er kendt for deres karakteristiske krøllede pels, som kan være både kort og lang. Deres pels fælder meget lidt, hvilket er en fordel for allergikere. En særlig egenskab ved dette krøllede hår på en LaPerm, er at det fanger hudskæl, hvilket kan reducere mængden af allergener i hjemmet.

14. SINGAPURA: Singapura har en meget kort, fin pels, som kræver minimal pleje. De fælder lidt, hvilket kan reducere mængden af allergener. Deres korte pels betyder, at de producerer mindre hudskæl, men det er stadig vigtigt at holde dem rene og plejet for at minimere allergener.

15. SOMALI: Somali har en semilang pels, der kræver regelmæssig børstning for at forhindre sammenfiltring. Selvom de har en længere pels, har de tendens til at producere færre allergener end mange andre langhårede racer.

16. NEVA MASQUERADE: Neva Masquerade har en tæt, semilang pels, der kræver regelmæssig pleje. De har en tendens til at fælde moderat. Regelmæssig børstning og badning kan hjælpe med at reducere mængden af hudskæl og allergener, de producerer.

17: RAGDOLL: Ragdoll har en lang, silkeagtig pels, der fælder mindre end andre langhårede racer. Regelmæssig børstning er nødvendig for at forhindre sammenfiltring og reducere allergener. Selvom Ragdolls har en lang pels, producerer de ikke nødvendigvis flere allergener. Pleje og hyppige bade kan hjælpe med at holde allergener på et lavt niveau.

5 EKSPERT RÅD - HVAD KAN DU GØRE FOR AT MINIMERE ALLERGENER FRA EN KAT IHJEMMET

Selvom du har en kat der anses som en allergivenlig race, er det stadig nødvendigt at tage visse forholdsregler for at holde antallet af allergener nede i hjemmet. Derfor har vi nedenfor valgt at dele nogle omfattende tips og teknikker, der kan hjælpe dig med at minimere allergener og skabe dig et bedre liv for dig – og din kat.

1. Gør ofte rent

Regelmæssig og grundig rengøring er afgørende for at holde allergener under kontrol. Her er nogle specifikke rengøringsrutiner, du bør overveje:

  • Støvsugning: Brug en støvsuger med et HEPA-filter som kan fange mikroskopiske allergener som skæl og støv. Støvsug mindst to gange om ugen og fokuser på områder, hvor katten opholder sig mest.
  • Gulvvask: Vask hårde gulve regelmæssigt med vand og et rengøringsmiddel. Dette fjerner ikke kun synligt snavs, men også de usynlige allergener. Du kan også overveje at investere i en gulvvasker.
  • Støvaftørring: Brug en fugtig klud til at tørre støv af møbler, hylder og andre overflader. En fugtig klud binder støvet bedre end en tør, hvilket forhindrer allergener i at blive hvirvlet op i luften.
  • Dybrensning: Overvej at få professionelle til at udføre dybrensning af tæpper og møbler en gang hvert halve år. Professionel rengøring kan fjerne dybtliggende allergener, som almindelig rengøring ikke kan nå.

2. Investér i en lufrenser

En luftrenser med et HEPA-filter kan være en stor hjælp i hjemmet, især hvis du har en kat:

  • Valg af luftrenser: Vælg en luftrenser, der er specifikt designet til at fjerne allergener som skæl og støv. Luftrensere med HEPA 13 og 14-filtre er de mest effektive til at fange de små partikler.
  • Placering: Placer luftrenseren i de rum, hvor du tilbringer mest tid, såsom stuen og soveværelset. Overvej at have flere enheder, hvis dit hjem er stort. Vær opmærksom på, hvor mange km2, som luftrenseren er beregnet til at håndtere.
  • Vedligeholdelse: Skift filtre regelmæssigt i henhold til producentens anvisninger. Et tilstoppet filter kan ikke effektivt rense luften.

3. Luft jævnligt ud

God ventilation kan hjælpe med at reducere mængden af allergener i luften:

  • Daglig udluftning: Åbn vinduer og døre i mindst 10-15 minutter to gange om dagen for at forbedre luftcirkulationen. Frisk luft kan hjælpe med at fjerne allergener, der er ophobet i hjemmet.
  • Undersøg dit hjems luftfugtighed: En enten for høj eller for lav luftfugtighed kan fremme væksten af skimmel og støvmider, som også er allergifremkaldende. Du kan undersøge luftfugtigheden i dit hjem med et hygrometer.
  • Affugtere: Hvis hjemmets luftfugtighedsniveau overstiger 30-50%, bør du investere i en affugter.
  • Luftfugter: Hvis hjemmets luftfugtighedsniveau er under 30-50%, bør du investere i en luftfugter.

4. Vask tekstiler ofte

De tekstiler der præger dit hjem, kan akkumulere store mængder allergener, hvis de ikke vaskes regelmæssigt:

  • Sengetøj: Vask sengetøj, dyner og puder mindst en gang om ugen i varmt vand (mindst 60 grader) for at dræbe allergener.
  • Gardiner og tæpper: Vask gardiner og små tæpper regelmæssigt. Overvej at vælge maskinvaskbare materialer for nem vedligeholdelse.
  • Møbelbetræk: Hvis dine møbler har aftagelige betræk, skal du vaske dem mindst en gang om måneden. Overvej at bruge betræk, der er nemme at tage af og på.

5. HOLDKATTEN UDE FRA SOVEVÆRELSET

Soveværelset bør være en allergenfri zone, hvor du kan få en god nats søvn uden at blive påvirket af allergener:

  • Luk døren: Hold soveværelsesdøren lukket hele dagen for at forhindre katten i at komme ind.
  • Rengør soveværelset regelmæssigt: Støvsug og støvaftør dit soveværelse mindst en gang om ugen. Sørg for at fjerne støv fra alle overflader, herunder under sengen og på toppen af møbler.
  • Allergivenligt sengetøj: Overvej at bruge allergivenlige betræk til dine madrasser og puder, som kan hjælpe med at reducere mængden af allergener, du udsættes for, mens du sover.